Komælk slår plantedrik i nyt studie. Det sætter stort spørgsmålstegn ved bestemt gruppe af fødevarer

På få år har de vegetariske alternativer til kød invaderet hylderne i supermarkederne landet over. Plantefars, plantedrik og plantepølser er blevet brandet som det sunde og klimabevidste valg. Men nu viser et omfattende studie, at plantedrik ikke er lige så sundt som komælk. Og hvad så med de andre ikkeanimalske fødevarer, der ofte er ultraforarbejdede? Bør vi genoverveje disse varer, hvis vi indtager dem for vores helbred? Det er relevante spørgsmål, mener Ulla Toft. For plantedrikken har nemlig en ting tilfælles med de andre vegetariske alternativer: Den er ofte ultraforarbejdet. Ingredienslisten tæller et hav af numre og navne, som man nærmest skal være professor i emnet for at vide, hvad betyder for ens sundhed. Netop det er Ulla Toft heldigvis. Hun er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, ligesom hun også er afdelingschef ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Ulla Toft drikker selv lejlighedsvis plantedrik, men oftest holder hun sig til en særlig regel. En enkel »huskeregel«, der måske vil vise sig at blive mere relevant i fremtiden. Det vender vi tilbage til. Invaderer hylderne Plantedrikken skal kunne holde sig længere end komælk, fordi den endnu ikke i samme grad bliver revet ned fra hylderne. Men processen gør paradoksalt nok, at den bliver endnu mindre attraktiv, viser det nye studie fra Københavns Universitet og Universitetet i Brescia i Italien. I hvert fald forsvinder en stor del af næringsindholdet i denne proces, der blandt andet består af en varmebehandling. I studiet fandt de i plantedrikkene blandt andet også stoffet akrylamid, som kan være kræftfremkaldende. Men, understreger Ulla Toft, »plantedrikken er ikke usund i sig selv«. »Det handler om mængden. Hvis man drikker for meget, er jeg ikke sikker på, at det er sundt,« siger hun og nævner, at havremælk på havregrynene om morgenen eksempelvis ikke vurderes til at udgøre en risiko for helbredet. Men det er ofte her, problemet er med de ultraforarbejdede fødevarer: mængden. Inden for de seneste 30 år er de ultraforarbejdede fødevarer væltet ind over verden og i den grad også Danmark. 50-60 procent af de fødevarer, som en række vestlige lande propper i indkøbskurven, er i dag ultraforarbejdede, viser undersøgelser. Den nok vigtigste årsag til dette er, at virksomheder har fundet opskriften på, hvordan de skal få os til aldrig rigtig at få nok mad. Vi spiser i dag langt oftere og langt flere måltider, end vi gjorde engang. »Fødevarerne er udviklet til, at vi godt kan lide dem, og vi ikke bliver mætte af det. Vi kan blive ved med at spise disse fødevarer,« forklarer Ulla Toft. En anden lille del af årsagen til de ultraforarbejdede fødevarers fremmarch er, at flere er blevet vegetarer og veganere. Og her er de plantebaserede efterligninger af kød fristende frem for at lave et måltid fra bunden, forklarer Ulla Toft. Men sideløbende med de ultraforarbejdede fødevarers indtog i supermarkederne er flere og flere blevet overvægtige, og en række studier har efterhånden vist en sammenhæng mellem overvægt og fødevarerne. På samme måde kæder et studie fra i år ultraforarbejdede fødevarer sammen med 32 »uønskede helbredsudfald«. Det inkluderer blandt andet: cirka 50 procent øget risiko for død relateret til hjerte-kar-sygdom mellem 48 og 53 procent større risiko for angst og psykiske lidelser 12 procent større risiko for type 2-diabetes Den præcise grænse for, hvornår disse varer bliver et problem for sundheden, kan dog være nærmest umulig at komme med. Men, siger professoren, en fødevare er ikke nødvendigvis usund, blot fordi den er ultraforarbejdet. Kig efter noget helt tredje Indtil videre kan forskningen kun konkludere, at det udgør en sundhedsmæssig risiko, hvis en stor del af ens kost er ultraforarbejdet. Ulla Toft mener dog også, at man som forbruger stadig bør kigge på nærings- og energiindholdet og ikke kun, om fødevaren er ultraforarbejdet. Det vil forskningen også gøre i de kommende år, forklarer hun. »Noget af det, man faktisk prøver nu, er at kombinere oplysninger om ultraforarbejdede fødevarer og andre sundhedsindikatorer som protein, fedt, salt og sukker og sådan noget. På den måde får man et bedre billede af den enkelte vare.« »For kategorien 'ultraforarbejdet' er i dag for bred, og derfor er det vigtigt også at tage højde for næringsindholdet, så det bliver en kombination,« forklarer hun. Konkret forklarer hun, at man også bør kigge på, hvor mange proteiner, kalorier og kulhydrater der findes i produktet, hvis man gerne vil finde de sunde varer på hylderne. I det nye studie fra Københavns Universitet er det også primært det, som de har kigget på, forklarer Ulla Toft. Der er dog stadig et nævneværdigt problem ved de ultraforarbejdede fødevarer såsom plantedrik og proteinbarer, som forskere i Ulla Tofts kredse taler om: »Vi ved ikke, hvad det gør ved os på lang sigt. Det har vi simpelthen ikke fundet ud af endnu,« siger hun. Det er en af grundene til, at hun har et særligt råd til de danskere, der i et vist omfang vil undgå disse fødevarer, som vi endnu ikke ved så meget om. En huskeregel Ulla Toft forsøger at holde sig til en meget enkel »huskeregel«. Der må som udgangspunkt helst ikke være mere end fem ingredienser i de varer, som havner i hendes indkøbskurv. »Hvis man kigger på plantefars, så bør der egentlig ikke være andet end linser eller nogle planter. Men ofte er der meget mere,« siger hun. Til kontekst skrev Zetland forleden om en plantebøf med 22 ingredienser. Derfor mener Ulla Toft generelt, at vi skal gå lidt væk fra varer, der prøver at ligne kød. Varer, der får deres smag fra unaturlige smagsforstærkere, eller varer, der kan holde sig i flere måneder på grund af diverse E-numre. Vi skal ikke erstatte kød i lasagne med plantefars fra køleren, ligesom vi ikke bør erstatte oksebøffen i en burger med en plantebøf pakket op fra supermarkedets plastik, understreger hun: »Mange vil gerne lave de samme retter, som man ellers gør med kød. Og det er her, det bliver et problem. I stedet skal bør man lave nogle andre retter med grøntsager.« https://www.berlingske.dk/indland/komaelk-slaar-plantedrik-i-nyt-studie-det-saetter-stort-spoergsmaalstegn